Mere præcist moduluddannelsen hos Felis Danica, der munder ud i titlen “Diplomopdrætter”, når alle 8 moduler er gennemført.
I går deltog vi i vores første to moduler. Det foregik i Hvidovre, og varede hele søndagen, med ét modul formiddag, og ét modul eftermiddag.
Det var en super spændende dag! Formiddagens modul omhandlede Kattehold og -adfærd. Vi blev sat godt ind i de forskellige love og regler vedr. hold af katte, og ikke mindste den nye Kattebekendtgørelse, der trådte i kraft d. 1. juli i år.
Eftermiddagen bød på undervisning af dyrlæge Rikke Nyeman Grejsen fra Husum Dyreklinik. Hun satte os på bedste vis ind i kattens sundhed, genetik og fodring, krydret med meget brugbar information om hygiejne.
Begge moduler afsluttedes med en eksamen – som vi selvfølgelig bestod 😊
Vi kan varmt anbefale at deltage i Diplomopdrætteruddannelsen, ligegyldigt om man er ny opdrætter eller garvet. Der er virkelig meget at lære. Det er intet krav at tage eksamen, man kan også blot deltage som på et kursus. Men eksamen kræves bestået for hvert modul, såfremt man ønsker at kunne kalde sig Diplomopdrætter.
Vi glæder os allerede til næste modul, der afvikles i foråret 2024.